Årsrapporten

Årsrapporten

Generelt om årsrapporten

Hvad er en årsrapport?

Årsrapporten er et overblik over en virksomheds regnskabsmæssige stilling i et givent regnskabsår.

Årsrapporten indeholder blandt andet en resultatopgørelse og en balance. Herudover kan der være yderligere krav til årsrapportens indhold, som afhænger af virksomhedens art og -størrelse (det vil jeg fortælle lidt mere om i afsnittet ”Hvem har brug for et årsregnskab / årsrapport?” nedenfor)

Resultatopgørelsen

Resultatopgørelsen i årsrapporten viser virksomhedens regnskabsmæssige resultat for et givent regnskabsår. Resultatopgørelsen indeholder altså både virksomhedens indtægter og udgifter i året. Herudover kan resultatopgørelsen vise en resultatdisponering (krav for virksomheder i regnskabsklasse b), som viser hvordan virksomhedens regnskabsmæssige resultat skal placeres i egenkapital.

For nogle virksomheder er der krav om sammenligningstal, hvilket betyder at årets resultatopgørelse skal sammenlignes med nøgletallene i resultatopgørelsen fra tidligere år.

En resultatopgørelse kan enten være artsopdelt eller funktionsopdelt.

En artsopdelt resultatopgørelse viser virksomhedens omkostninger fordelt efter deres art – for eksempel vareforbrug, afskrivninger og finansielle omkostninger. Den artsopdelte resultatopgørelse anvendes som regel i handels- og servicevirksomheder.

Der kan også anvendes en funktionsopdelt resultatopgørelse, hvor virksomhedens omkostninger fordeles i resultatopgørelsen efter deres funktion – for eksempel salgsomkostninger, administrationsomkostninger og produktionsomkostninger. Denne form for resultatopgørelse anvendes ofte i produktionsvirksomheder.

Der er mange der tror at det regnskabsmæssige resultat er det de skal skrive i deres indberetning til skat (oplysningsskema / selvangivelse), og det er en stor misforståelse. For det regnskabsmæssige resultat er ikke altid lig det skattemæssige resultat, og faktisk er det sjældent at det er det samme. Der skal derfor ofte en revisor eller en anden skattefaglig person til at hjælpe med den skattemæssige opgørelse. Dette hjælper vi gerne med hos Ajdo – uanset om det er os der har opstillet årsrapporten eller ej.

De skattemæssige reguleringer der ofte skal laves er reguleringer til repræsentation, afskrivninger, leasing og offentlige gebyrer.

Balancen

Balancen viser den regnskabsmæssige værdi af virksomhedens aktiver, forpligtelser og egenkapital (gældsforpligtelser og egenkapital kaldes i en samlet betegnelse for passiver).

Aktiver defineres ifølge årsregnskabsloven som, ”Ressourcer som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden”. Aktiver opdeles som regel i anlægsaktiver og omsætningeraktiver. Et anlægsaktiver er et aktiv der bestemt til vedvarende brug og eje – hvilket som tommelfingerregel betyder at det er aktiver, som forventes at mere i virksomheden i mere end 1 år. Omsætningsaktiver er de aktiver, som ikke er anlægsaktiver. Omsætningsaktiver kan eksempelvis være tilgodehavende hos debitorer.

Anlægsaktiver kan opdeles i materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver. Et materielt anlægsaktiv er for eksempel en bil, en ejendom eller kunstværker. Et immaterielt aktiv er for eksempel varemærker, patenter og goodwill. Et finansielt aktiv kan eksempelvis være kapitalandele i datterselskaber – dette kan for eksempel være tilfældet med et holdingselskab.

Forpligtelser defineres i årsregnskabsloven som, ”Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af ressourcer, der indeholder økonomiske fordele”. Det er for eksempel skyldig moms, skyldig selskabsskat, leverandørgæld og bankgæld.

Egenkapitalen er et residual. Det virksomhedens aktiver fratrukket dets forpligtelser. Egenkapitalen består som udgangspunkt af virksomhedskapitalen og det overførte resultat. Virksomhedskapitalen er den indskudte kapital ved stiftelse af et selskab. Det overførte resultat er både dette års resultat og tidligere års resultater. Herudover kan den også bestå af overkurs ved emission og andre reserver

Hvem har brug for et årsregnskab / årsrapport?

Alle virksomheder skal føre regnskab, men det er ikke alle virksomheder, hvor det er et krav, at der opstilles en årsrapport.

Selskaber

For selskaber er det et krav at der opstilles en årsrapport i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven, som indberettes til Erhvervsstyrelsen. Når årsrapporten indberettes bliver den offentliggjort på cvr.dk.

De mest anvendte selskabsformer i Danmark er anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S). Der findes også kommanditselskaber (K/S) og kommanditaktieselskaber, som i daglig tale hedder partnerselskaber (P/S).

Kravene til årsrapporten for et selskab afhænger af størrelsen på selskabet – for eksempel er der flere krav til årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse C og D end der er for virksomheder i regnskabsklasse B. Om et selskab befinder sig i regnskabsklasse B eller C afhænger af:

  • Omsætningen
  • Balancens værdi og
  • Antal ansatte

Et selskab skifter regnskabsklasse fra B til C, hvis det i 2 på hinanden følgende år overskrider følgende grænser:

  • Omsætning > 143 mio. kr.
  • Balancens værdi > 72 mio. kr.
  • Antal ansatte > 50

Børsnoterede og statslige aktieselskaber befinder sig i regnskabsklasse D uanset størrelse og er underlagt strengere krav til årsrapporten end de øvrige regnskabsklasser.

Virksomhedens samlede ledelse (direktionen og bestyrelsen) er ansvarlig for at årsrapporten aflægges efter gældende lovgivning – herunder at den giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat.

Personlige virksomheder

Personlige virksomheder (enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber) er imidlertid ikke underlagt samme krav som selskaber for så vidt angår årsrapporten. Men selvom der ikke er nogen pligt for enkeltmandsvirksomheder til at opstille og indberette en egentlig årsrapport, vil det alligevel være en god idé at opstille en årsrapport, da den vil give virksomheden et overblik over dens finansielle stilling i det givne år. Derudover vil årsrapporten danne et udgangspunkt for den skattepligtige indkomstopgørelse og indberetningen af selvangivelse til skattemyndighederne (oplysningsskema). Der skal dog gøres opmærksom på, at man ikke altid kan sætte lighedstegn mellem det regnskabsmæssige resultat og det skattemæssige resultat. Der skal ofte skal laves nogle skattemæssige reguleringer før man indberetter årets skattemæssige resultat til skat. Dette kan eksempelvis være reguleringer vedrørende afskrivninger, leasing, repræsentationsudgifter og offentlige gebyrer, der behandles anderledes regnskabsmæssigt end skattemæssigt.

Årsrapporten bør medtage sammenligningstal for flere regnskabsperioder (krav for selskaber), så virksomheden kan følge med i den løbende finansielle udvikling.

Vi tilbyder assistance med årsrapporten

Vi kan assistere både med opstillingen og indberetningen af din virksomheds årsrapport (sidstnævnte er dog alene et krav for selskaber).

Når vi leverer din virksomheds årsrapport, sker det altid med kvalitet for øje. Det betyder at vi både kigger alle regnskabets nøgletal igennem i detaljer og vi kigger på regnskabet i et ”fugleperspektiv”, hvor vi kigger på virksomhedsregnskabets hele billede.

Dette gør vi dels for at sikre os at årsrapporten giver et retvisende billede og dels så vi har gode forudsætninger for at yde den bedste rådgivning til dig om din virksomheds økonomi.

Hvis du har et selskab, sørger vi også for årsrapporten indberettes til Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Priser på vores ydelser kan du se her.